|
Selve ordet er faktisk modsætningsfyldt, fordi jeg
grundlæggende
mener, at psykoterapi kræver personlig kontakt. Man kan så argumentere, at det
at udveksle ord også er personlig kontakt, hvadenten det sker pr. mail eller i en telefon.
Gennem det sidste halve år har jeg fået en hel del
forespørgsler på, om jeg ville besvare spørgsmål skriftligt eller rådgive over
telefonen.
Først sagde jeg blankt nej, men efterhånden har jeg forsigtigt prøvet
mig frem - og med overraskende positivt resultat. Dem, der har søgt min hjælp på
denne måde, har følt sig godt hjulpne. Derfor tilbyder jeg som noget nyt følgende:
-
Terapi på skrift: Send en
mail, hvori
du beskriver dit problem og tydeliggør, hvad du søger oplysning om,
svar på, råd om eller kommentar til.
Du får en svarmail fra mig om hvorvidt jeg mener at kunne svare.
Derefter betaler du, og når beløbet dukker op, formulerer jeg et
svar inden for 2-5 dage og sender det til dig på mail.
-
Terapi på telefon: På betalingssiden beskriver du kort dit
problem og betaler for tiden. Husk at opgive telefonnummer og/eller mail.
Jeg kontakter dig inden for 48 timer for at aftale et tidspunkt, hvor du kan
ringe mig op.
I begge tilfælde er prisen er kr. 500,- Beløbet
dækker enten svar på ét spørgsmål eller 30 min. telefonsamtale i
dagtimerne.
|