|
Hvad er det, der går galt i jeres parforhold? Og hvad
kan I helt konkret gøre? Det handler denne bog om.
Når par søger professionel hjælp for at rette op på deres
forhold beder de typisk om nogle redskaber eller værktøjer, som kan skaffe dem
det, der mangler eller reparere det, der er gået itu.
”Vi vil gerne kunne kommunikere bedre,” siger den ene, og
den anden nikker. Eller ”Det er, som om der er blevet tomt mellem os.” De kender
hinandens ømme punkter og røde knapper og ved ret præcist, hvordan de kan såre
hinanden mest. Men de ved ikke, hvordan de kan lade være.
Denne bog viser jer, hvordan I som par kan arbejde sammen om
at ændre det, der ikke fungerer mellem jer og skaffe jer hver især det, der
mangler.
Ved hjælp af øvelser, tests og samtaleforslag lader den jer
afdække jeres forskelligheder og giver forslag til, hvordan I kan leve med dem,
kommunikere på en konstruktiv måde, opløse konflikter og vise hinanden jeres
sande følelser.
Det eneste, der kræves er modet og energien til at gå i
gang. Én ting ad gangen, ti minutter hver dag kan gøre underværker.
|
 |